Mode til væggene

Trend Kollektion 1|19: Day & Night

2019-01-08

Rebel Walls' nye trendkollektion Day & Night er skabt ved et samarbejde med det svenske slow fashion mærke, Daynight Casual. Tess Callervik er illustrator, mønsterdesigner og grundlægger af tøjmærket, og hendes verden af billeder forfører og tryllebinder. Nu har seks udvalgte mønstre taget rejsen fra de fine tekstiler til ekspressive tapeter. Kollektionen består af tre mønstre fra dagslyset og tre mørke, der afbilder natten.

At lade mønstre fra hjemmets indretning pryde tøj er set før ved forskellige samarbejder og sammenhænge, men Rebel Walls forbliver oprørske og gør det modsatte - giv den imaginære verden indenfor beklædningsdesign lov til at klæde væggene.

"Jeg vil skabe surrealistiske verdener af mønstre, der inviterer ind i forskellige historier. Idéen er at man konstant kan opdage nye detaljer og små skabninger på uventede steder." – Tess Callervik, grundlægger af modemærket Daynight Casual.

Inspirationen fra plante- og dyreriget er ikke til at tage fejl af i Tess’ designs. Mønstrene er overfyldt af liv og lyst, lyde og bevægelser; hør de brølende bølger i tapetet Seven Seas, summen fra de bestøvende insekter i fototapetet The Orchard og snakken fra de opmærksomme mandriller i Eden Nightfall.

"Jeg elsker at afbryde et mønster med objekter, der ikke helt hører hjemme, for at skabe dynamik og interesse." – Tess Callervik, Daynight Casual.

Trend kollektion 1l19: Day & Night vil være tilgængelig for bestilling fra 15. januar og koster  295 DKK pr. m2.

Download højtopløselige billeder

Fredrik Appelqvist

Presse kontakt

Fredrik Appelqvist
+46 33 20 80 14
press@rebelwalls.com